pdashopper

Her er en mere detaljeret dispostion, som Uffe og jeg blev enig om

1. Indledning
2. Teori: præsentation af rammerne
3. Kort konceptpræsentation
3.1 Kort kronologisk gennemgang
4. Valg af projekt: hvornår er det et projekt (ved første gruppemøde)
5. Konceptet: vision, herunder K og K om hvad er en vision
6. Projektplanlægning: ml vision og konkretisering, gant-tidsplan, latente projektmål, præsentationer for hold og CAVI, herunder hvad kritik vi fik
7. Ændring af målgruppe
8. Ændring af vision, blanding af målgruppe politik og vision
9. Redskaber: storyboards, interview, spørgeskema, brug af metaforer, mock-up, dagbogsskrivning
Under interview à kvalitativ >< kvalitativ, metode
10. Det endelig vision og koncept
11. Det tekniske: inddrag reflection-in-action fra Schön omkring valg af Hardware.
12. Hvem designes der til?: stakeholders, Chr. og K, vision diffus for at alle kan tilslutte sig
13. Aktøranalyse: inddrag forløb, hvordan ændrer det sig, refleksion
14. Evaluering: projektforløb, gjorde vi tingene i den rigtige rækkefølge?
Kommunikation intern i gruppen, og da vi blev 3, arbejdsdeling
15. Perspektivering: er projektet bedre som logistisk system i andre former for butikker, f.eks. metro, silvan, etc.
16. Konklusion: hvor er vi blevet kloge

Uffe koncentrerer sig om at skrive 4. til 8. og 10. , det hænger sammen og Uffe er C og K ekspert.
Jeppe skriver om de tekniske valg, 11. Dette punkt er ikke uddybet her, men er selvfølgelig mere deltaljeret.
Lone skriver om 12. og 13. Derudover skriver jeg om spørgeskemaet, metode osv. Resultaterne kommer snarest på bloggen. Derudover skriver jeg et udkast til teoriafsnit.

Der mangler at bliver skrevet 9. om de redskaber vi har brugt (- brug af metaforer, som Uffe skriver), 14. 15. og 16. som er ret afsluttende og så de indledende manøvrer.
Vi skal huske at bruge teorien så meget vi kan i det hele!

Når man har skrevet det man er ansvarlig for, og gerne vil skrive noget mere, så melder man ind hvad man tager enten på bloggen eller pr mail. Hvis man har yderligere punkter, som skal med, skriver man også lige det. Bare vi alle er klar over, hvad hinanden skriver, så bliver det en fantastisk opgave.
And the crowd goes wild!!!!!!

Vi blev jo enige om en ny struktur til opgaven efter at have snakket med Rasmus og Lars
Den er som følger:
Indledning
Konceptbeskrivelse (kort)
Teori præsentation (uenighed om længde)
Projektforløb, herunder projektplanlægning
Vision, koncept og målgruppe, udvikling af disse (Uffe)
Aktørernes rolle, det politiske spil bag informationerne, som er tilgængelige på pdashopperen (Lone)
Det fysiske produkt, opdelt i software og hardware (Jeppe)
Perspektivering
Konklusion

Det er meget overordnet og skal specificeres, når ved lidt mere om hvordan det går.
Uffe kommer med en kort præsentation af den grønne bog, Lone den grå og Jeppe noget med Schön og palmpilot

Vi mødes søndag kl 14 i Zuse

Så er der julefrokost!!!!!!!

DispositionDesign
Indledning og opgavens opbygning
Teori
- UCD, generel præsentation
- Schön
- Löwgren og Stolterman
- Projektforløb ud fra Kreiner og K.
Idéfase
- alle idéer, projektvalg
- brainstorm over funktioner
- strukturering af videre forløb
- ændring af målgruppe
undersøgelsesfasen
- kvalitative interviews
- spørgeskema
- storyboards og mock-up
- mails til diabetesforeningen og forbrugerrådet
- interview med føtex
- cavi-kritik
- innovation-lab
- brugertest
Udviklingsfase
- programmering
- opbygning af interface – føtex-test
- tekstindsamling
Evaluering af forløb
- kommunikation intern i gruppen
- overholdelse af tidsplan
Konklusion

Peter Bøgh snakkede jo om EAN.numre, her er en hjemmeside om det

Svar: brug af RFID-chip i supermarkeder

Kære Lone Skak m.fl.
Tak for jeres henvendelse! Forbrugerrådet er ikke dimod brugen af RFID-chip som sådan, og ser da visse fordele i relation til produktinformation og andre services for forbrugeren. Det vi dog har gjort opmærksom på er, at selve anvendelsen kan have nogle uheldige konsekvenser for forbrugerne af privacymæssig karakter. Hvis du som kunde i et supermarked ikke længere "kan være i fred", men hele tiden skal tage stilling til nye tilbud, som rettes mod dig i kraft af dine taggede produkter, det være sig varer i indkøbskurven eller tøj du har på, kan det føles anmassende og i sidste ende være integritetskrænkende. Der bør derfor fastsættes en fornuftig balance mellem de forskelligartede hensyn, i stedet for blot at underlægge sig teknologiens muligheder (uden fortrydelsesret;-). Det var lige et udsnit af Forbrugerrådets holdning, vi er bestemt interesseret i at høre nærmere om jeres projekt.

Med venlig hilsen
Anette Høyrup
Cand.jur.
Forbrugerrådet
Fiolstræde 17, 1017 København K
Direkte tlf.: 77 41 77 25
E-mail: ah@fbr.dk

Min mail lød:

Til Claus Brøgger

Vi er tre studerende ved Aarhus Universitets Multimedia-uddannelserne, som er igang med et projekt om elektronisk indkøbshjælper, som vi har døbt pda-shopperen. Vi vil gerne spørge til, hvad forbrugerrådet ville synes om et projekt af den karakter, da vi ser rådet som en vigtig aktør i udarbejdelsen af det.
Vi har tænkt os, at en pda skulle sidde på indkøbsvognen og at varerne skal indeholde en RFID-chip.Man vil kunne scanne en vare ind, og PDAshopperen vil da oplyse om varefakta, f.eks. fedtindhold og fedtenergi i varen, pris og opskrifter til retter, denne vare kunne indgå i. Derudover vil den kunne oplyse om tilbud i denne uge, og en vares placering ud fra et oversigtskort.Brugere vil kunne oprette en profil, som vil indeholde fakta om personen, f.eks. hvis personen er allergiker, diabetiker eller har små børn. Tilbud vil da blive målrettet efter, hvilken profil man har. Brugeren vil kunne skrive en indkøbsseddel på sin computer, som så kan indlæses på PDAshopperen i supermarkedet. Når brugeren går forbi varer, som står på indkøbssedlen, vil PDAshopperen gøre opmærksom på det. Endvidere vil der blive gjort opmærksom på tilbud passende til brugerens profil, når brugeren passerer disse.
Vi er blevet gjort opmærksom på af andre studerende, at forbrugerrådet er imod brugen af RFID-chip, og derfor også vil være imod et projekt lignende vores. Derfor vil vi gerne spørge til, hvad jeres holdning ville være til et projekt som vores. Hvis du vil læse mere om projektet, se da vores projektbeskrivelse på http://www.daimi.au.dk/~u020309/pdashopper/ eller vores blog påwww.pdashopper.blogspot.com

Med venlig hilsen
Lone Skak-Nielsen, Uffe Steffensen og N Jeppe Jensen

Møde med Joakim Ditlev, innovationlab, står for RFID-vidensbank hjemmeside 8/12 2004, kl 9

RFID-chip fungerer ved at en lille elektromagnetisk bøgle sendes og generer strøm, som sætter chippen i gang. Der ligger en ID-kode i chippen, som så vil hente information fra en database, som regel.

Rækkevidden for chippen er 1, 5 -2 meter, men kan nemt begrænses til mindre afstande. I øjeblikket er man i gang med at udarbejde internationale standarder, så den samme chip kan læses over hele verdenen.

Fokus i diskussionen om RFID er i øjeblikket på overvågning og om det grænser til et overvågningssamfund af bruge RFID-chip på varer. I futurestore.com har man løst problemet ved at klippe chippen af, når varens sælges.

Det er næsten implementeret i mobiltelefoner, eller det kommer meget snart (fra Nokia). Japan er også meget langt fremme indenfor teknologien, se www.nttdocomo.com

Vi diskuterede kort fordele og ulemper ved scanning af varer inden de lægges i indkøbsvognen eller om varer i vognen kan registereres automatisk. Scanning af varer inden de lægges i vognen er mere præcist.

Der er et projekt på trapperne om intelligent emballage.

Til slutkritikken 9/12 fik vi følgende kommentarer:

PBA gjorde opmærksom på, at skriftstørrelsen skal være ret stor, da shopperen på vognen sidder ret langt fra øjnene.

Steffen spurgte til målgruppen, og om den var ændret. Det er den ikke.

Rasmus ville vide noget om, hvor informationen stammer fra. Produnterne kommer af praktiske årsager til at levere informationen, Varefakta eller det uafhængige råd, vi forestiller os, skal bestyre shopperen, kan kontrollere oplysningerne. Hvis oplysningerne fra producenternes side skal standartiseres, skal der lovændringer til, hvilket også var Føtex slagtermesterens holdning.

Skal shopperen vejlede eller overvåge? Den skal naturligvis vejlede, og det skal vi huske i vores implementering.

Interview med Jesper Graugaard, slagtermester i Føtex, Storcenter Nord, 8/12 2004, kl 12.00-12.20

Han kendte godt til produktet, mener det allerede er sat i gang.

Han foreslog, at det skulle et betalingsystem skulle indgå som en del af systemet. Man skulle indlæse sit kort, derefter scanne alle varer ind selv, når man lægger dem i kurven, og det vil blive trukkket på kortet, når man forlader butikken eller med det samme. Lidt som ved en benzintank.

Ift. næringsoplysninger og varens historie mener han, at det vil være producenten, der vil give disse oplysninger og sørge for at få den lagt ind i chippen. Hvis der skulle være en anden form for information end der er i dag, skulle der lovgives om det, devs. Mærkningen ville minde om i dag, supermarkederne vil ikke gøre noget for at give yderligere information om varen end der kommer fra producenten.

Ift. varens placering og gps mente han, at der ville være et problem, hvis pdashopperen viser den optimale rute og således guider kunden gennem supermarkedet. Han ser derimod ikke noget problem ift. supermarkedets markedsføringsstrategi i blot at vise, hvor varen er på et oversigtskort. Derimod vil der være problemer med, at kunder ikke ved præcis hvad varen hedder, og det vil derfor være nødvendigt med en intellligent ordbog eller ikoner eller lignende for at genkende den søgte vare.

Ift. målrettede tilbud så han intet problem, idet de allerede gør meget ud af at målrette tilbud og det bare ville blive en elektronisk udgave af en allerede brugt strategi.

Ift. opskrifter så han det som et ekstra supplement til de papiropskrifter, der allerede står fremme. Han gjorde opmærksom på, at folk vil have en papirudgave af opskriften, når de står og laver mad. De fylder opskrifter op hver dag, og de skifter hver uge.

Han vurderer, at pdashopperen vil være en hjælp til folk, der er på diæt og lignende

Føtex vil installere et system ligendnde pdashopperne, når det er blevet billigere. Som det er nu vil det blot blive dyrere for forburgeren. Der skal være klare synlige fordele ved at indføre et system af den art. Lige nu er de ved at installere elektroniske hyldekanter, men det er meget dyrt, og det kan ikke svare sig for dem.

ja, så har vi fået de første svar ind. Min gamle farfar på 82 synes det var en meget interessant idé, men konkluderer også, at han nok falder uden for målgruppen, for han "er sgu ligeglad med hvad der er i varen, for han har jo overlevet indtil nu ved bare at spise det han vil, og han har derudover masser af tid til at gå på indkøb" (citat). Det er nu meget fint med lidt respons. Min søster har sendt det videre til hendes venner, men hun var lidt forvirret over spørgeskemaet, (satans til kritik, hun arbejder i Danmarks Statistik...). Anyway, nu er der da gang i det.

"Brugertest" ved Århus Taxa, 1-12-2004
Jeppe havde observeret ved taxa-tur, at de har et system med en touch-screen med bla. gps indbygget.
Da vi ikke vil kunne lave en realistisk brugertest i et supermarked (det ville blive noget med en masse papir, der skulle skiftes ud, os, der observerer osv) og vores test snarere ville komplicere indkøbsprocessen frem for at give et indtryk af, at den ville blive nemmere, besluttede vi at snakke med Århus Taxa og Taxamotor for at få et indtryk af svagheder og styrker ved systemet.
Taxamotor:
Deres system var først og fremmest et kommunikationssystem mellem vogn og central. De havde meget teknik under sædet. Det hele var stadig radiostyret.
Århus Taxa:
Ole Kryger og Jesper Paludan viste os deres system ud fra den undervisningsmodel, de selv bruger til at lære nye chauffører systemet.
Hardware:
De brugte en en infrarød-sensor til at registrere berøring af skærmen (når strålen brydes opfattes det som en berøring). Det betyder, at den ikke er vægtfølsom og at en flue i princippet kan sætte skærmen i gang. Fordelene er, at "knapperne" inde i systemet ikke flytter sig når skærmen er blevet brugt mange gange, som det er tilfældet ved folie-skærme. De er heller ikke så følsomme overfor frost, som folieskærmene er. Derudover er de nemme at rengøre uden specialmidler.
Software:
Skærmene man ser i taxaen er blot en computerskærm, harddisken ligger i baggagerummet. Computeren kører på Windows 2000. Siden de implementerede skærmene første gang for 3 år siden, har de lavet 53 revisioner af systemet.
De mener selv at have opbygget et system, der er ikke gør det tydeligt, at det er en computer, man betjener, hvilket skræmmer mange mennesker.
Funktioner:
kommunikation mellem central og vogn, derudover sms, kort og gps, tilbehør, stemple-ind/ud, kørte km/ture, indtjening
Brugere:
De har et bredt spektre af brugere, både de som har lidt af en teknologi-forskrækkelse og de som er teknologi-nørder. Systemet er derfor nødt til at være meget logisk og brugervenligt. Dog får brugerne et 5 timers kursus i, hvordan man bruger systemet
Brugervenlighed:
Interfacet bar præg af, at det var nødvendigt, at ikke alle skulle kunne bruge det intuitivt og at der er undervisning i brugen af systemet. Der var kun tekst, ingen ikoner. Menuen sad i højre øverste hjørne, og var en dropdown menu. Deruover var der kun start taxameter knap på skrivebordet. Det betød, at man skulle klikke tre eller fire gange inden man kom ind til en egentlig funktion. Derudover var det ikke muligt at komme tilbage til den undermenu den sidst valgte funktion var i kun helt tilbage ved skrivebordet.
Et gult kryds var lavet til at lukke det vindue, man var inde i. Dette kryds sad ikke på en fast plads, men var ret markant, så det var ikke til at tage fejl af.
Tastaturet i skærmen var sat op i alfabetisk rækkefølge, da der ikke var plads til et almindeligt tastatur, og det alfabetet var man så var vant til.
De havde 300 vogne (ca. 180.000 ture om måneden) og de har omkring 5-6 henvendelser om måneden fra chauffører, som tror systemet er i stykker, men blot ikke har betjent det korrekt.
De mener, at erfarne chauffører bruger omkring 95% af systemet, mens de nye eller teknologiforskrækkede bruger omkring 45%, hvilket er et minimum (dvs. svare på hvilke ture man vil tage, tjeck-ud og ind, penge-optælling)

Nå, nu gider jeg ikke mere i dag. Hvis det kan lade sig gøre at downloade denne fil, foreslår jeg at det er den, I arbejder videre med. Jeg frygter, at det bliver svært, at samle det individuelle arbejde i en fil. Jeg har ikke helt kunne undgå, at ændre noget på interface-delen, selvom jeg har forsøgt at begrænse mig til supermarkedsdelen. Min udgave er nok den, der er lavet mest om på, og derfor, tror jeg, er det nemmere at hente jeres arbejde ind i den. Jeg har blandt andet ændret stage-størrelsen til 800x600 px. Det er nu muligt at oprette varer, og man kan også bevære sig rundt i supermarkedet, men jeg kan ikke få den grafiske repræsentation af varene til at virke.