1.12.04
referat af "brugertest"-snak med taxa
"Brugertest" ved Århus Taxa, 1-12-2004
Jeppe havde observeret ved taxa-tur, at de har et system med en touch-screen med bla. gps indbygget.
Da vi ikke vil kunne lave en realistisk brugertest i et supermarked (det ville blive noget med en masse papir, der skulle skiftes ud, os, der observerer osv) og vores test snarere ville komplicere indkøbsprocessen frem for at give et indtryk af, at den ville blive nemmere, besluttede vi at snakke med Århus Taxa og Taxamotor for at få et indtryk af svagheder og styrker ved systemet.
Taxamotor:
Deres system var først og fremmest et kommunikationssystem mellem vogn og central. De havde meget teknik under sædet. Det hele var stadig radiostyret.
Århus Taxa:
Ole Kryger og Jesper Paludan viste os deres system ud fra den undervisningsmodel, de selv bruger til at lære nye chauffører systemet.
Hardware:
De brugte en en infrarød-sensor til at registrere berøring af skærmen (når strålen brydes opfattes det som en berøring). Det betyder, at den ikke er vægtfølsom og at en flue i princippet kan sætte skærmen i gang. Fordelene er, at "knapperne" inde i systemet ikke flytter sig når skærmen er blevet brugt mange gange, som det er tilfældet ved folie-skærme. De er heller ikke så følsomme overfor frost, som folieskærmene er. Derudover er de nemme at rengøre uden specialmidler.
Software:
Skærmene man ser i taxaen er blot en computerskærm, harddisken ligger i baggagerummet. Computeren kører på Windows 2000. Siden de implementerede skærmene første gang for 3 år siden, har de lavet 53 revisioner af systemet.
De mener selv at have opbygget et system, der er ikke gør det tydeligt, at det er en computer, man betjener, hvilket skræmmer mange mennesker.
Funktioner:
kommunikation mellem central og vogn, derudover sms, kort og gps, tilbehør, stemple-ind/ud, kørte km/ture, indtjening
Brugere:
De har et bredt spektre af brugere, både de som har lidt af en teknologi-forskrækkelse og de som er teknologi-nørder. Systemet er derfor nødt til at være meget logisk og brugervenligt. Dog får brugerne et 5 timers kursus i, hvordan man bruger systemet
Brugervenlighed:
Interfacet bar præg af, at det var nødvendigt, at ikke alle skulle kunne bruge det intuitivt og at der er undervisning i brugen af systemet. Der var kun tekst, ingen ikoner. Menuen sad i højre øverste hjørne, og var en dropdown menu. Deruover var der kun start taxameter knap på skrivebordet. Det betød, at man skulle klikke tre eller fire gange inden man kom ind til en egentlig funktion. Derudover var det ikke muligt at komme tilbage til den undermenu den sidst valgte funktion var i kun helt tilbage ved skrivebordet.
Et gult kryds var lavet til at lukke det vindue, man var inde i. Dette kryds sad ikke på en fast plads, men var ret markant, så det var ikke til at tage fejl af.
Tastaturet i skærmen var sat op i alfabetisk rækkefølge, da der ikke var plads til et almindeligt tastatur, og det alfabetet var man så var vant til.
De havde 300 vogne (ca. 180.000 ture om måneden) og de har omkring 5-6 henvendelser om måneden fra chauffører, som tror systemet er i stykker, men blot ikke har betjent det korrekt.
De mener, at erfarne chauffører bruger omkring 95% af systemet, mens de nye eller teknologiforskrækkede bruger omkring 45%, hvilket er et minimum (dvs. svare på hvilke ture man vil tage, tjeck-ud og ind, penge-optælling)
Jeppe havde observeret ved taxa-tur, at de har et system med en touch-screen med bla. gps indbygget.
Da vi ikke vil kunne lave en realistisk brugertest i et supermarked (det ville blive noget med en masse papir, der skulle skiftes ud, os, der observerer osv) og vores test snarere ville komplicere indkøbsprocessen frem for at give et indtryk af, at den ville blive nemmere, besluttede vi at snakke med Århus Taxa og Taxamotor for at få et indtryk af svagheder og styrker ved systemet.
Taxamotor:
Deres system var først og fremmest et kommunikationssystem mellem vogn og central. De havde meget teknik under sædet. Det hele var stadig radiostyret.
Århus Taxa:
Ole Kryger og Jesper Paludan viste os deres system ud fra den undervisningsmodel, de selv bruger til at lære nye chauffører systemet.
Hardware:
De brugte en en infrarød-sensor til at registrere berøring af skærmen (når strålen brydes opfattes det som en berøring). Det betyder, at den ikke er vægtfølsom og at en flue i princippet kan sætte skærmen i gang. Fordelene er, at "knapperne" inde i systemet ikke flytter sig når skærmen er blevet brugt mange gange, som det er tilfældet ved folie-skærme. De er heller ikke så følsomme overfor frost, som folieskærmene er. Derudover er de nemme at rengøre uden specialmidler.
Software:
Skærmene man ser i taxaen er blot en computerskærm, harddisken ligger i baggagerummet. Computeren kører på Windows 2000. Siden de implementerede skærmene første gang for 3 år siden, har de lavet 53 revisioner af systemet.
De mener selv at have opbygget et system, der er ikke gør det tydeligt, at det er en computer, man betjener, hvilket skræmmer mange mennesker.
Funktioner:
kommunikation mellem central og vogn, derudover sms, kort og gps, tilbehør, stemple-ind/ud, kørte km/ture, indtjening
Brugere:
De har et bredt spektre af brugere, både de som har lidt af en teknologi-forskrækkelse og de som er teknologi-nørder. Systemet er derfor nødt til at være meget logisk og brugervenligt. Dog får brugerne et 5 timers kursus i, hvordan man bruger systemet
Brugervenlighed:
Interfacet bar præg af, at det var nødvendigt, at ikke alle skulle kunne bruge det intuitivt og at der er undervisning i brugen af systemet. Der var kun tekst, ingen ikoner. Menuen sad i højre øverste hjørne, og var en dropdown menu. Deruover var der kun start taxameter knap på skrivebordet. Det betød, at man skulle klikke tre eller fire gange inden man kom ind til en egentlig funktion. Derudover var det ikke muligt at komme tilbage til den undermenu den sidst valgte funktion var i kun helt tilbage ved skrivebordet.
Et gult kryds var lavet til at lukke det vindue, man var inde i. Dette kryds sad ikke på en fast plads, men var ret markant, så det var ikke til at tage fejl af.
Tastaturet i skærmen var sat op i alfabetisk rækkefølge, da der ikke var plads til et almindeligt tastatur, og det alfabetet var man så var vant til.
De havde 300 vogne (ca. 180.000 ture om måneden) og de har omkring 5-6 henvendelser om måneden fra chauffører, som tror systemet er i stykker, men blot ikke har betjent det korrekt.
De mener, at erfarne chauffører bruger omkring 95% af systemet, mens de nye eller teknologiforskrækkede bruger omkring 45%, hvilket er et minimum (dvs. svare på hvilke ture man vil tage, tjeck-ud og ind, penge-optælling)
